Udskriv

banner adam blicher

Talentcentret har i efteråret særlig opmærksomhed på at hjælpe idrætstalenter med at holde fokus på egen udvikling. Det sker i en række forløb, hvor der samarbejdes med Fredericia Eliteidræts sportspsykolog Adam Blicher.
”Livet som sportsudøver” og ”Du får den træner du fortjener” er overskrifterne på to forløb, der gennemføres henholdsvis 11 november og 16 december. I alt 25 idrætsudøvere indgår.

I forbindelse med de to workshops er der fokus på dialogen om indholdet i forbindelse med de ugentlige træninger i centret.

 

Onsdag d.11. november. Livet som sportsudøver
Formålet med workshoppen er, at atleterne gør sig klart, hvad livet som sportsudøver egentlig betyder for dem hver især. Med udgangspunkt i hver atlets sportslige og personlige drømme arbejder vi baglæns og arbejder med dilemmasituationer, som atleterne sandsynligvis vil komme til at møde.

 

Onsdag d. 16. december. Du får den træner du fortjener
Formålet med workshoppen er at stille skarpt på samarbejdet mellem atlet og træner. Hvem har hvilken rolle og hvilke opgaver? Hvordan kan man som atlet ”spille” sin træner god? Og hvad med de andre nøglepersoner i atleternes udvikling?

fortjener01