Udskriv

magnus dyhre

Magnus Dyhre fik overrakt 20.000,- til OL satsning i BMX af Crossbridge Energy's direktør Finn Schousboe. I midten Fredericia Eliteidræts formand Søren Andersen.

 

Fredericia Idrætsfond har modtaget 12 ansøgninger fra klubber og atleter i årets første af to ansøgningsrunder.
Der er indkommet ansøgninger for mere end 300.000 kr. i alt.
Fredericia Idrætsfond har imødekommet 8 af ansøgningerne, der falder inden for fondens kriterier for støtte.

Støtte til klubber
Blandt klubber der har opnået støtte er Fredericia Sejlklub til deres ILCA 6 ungdomsgruppe satsning med i alt 15.000 kr. til en udvidet satsning på flere træninger af de bedste talenter.
FC Fredericia har opnået støtte til klubbens talentsatsning målrettet samarbejdet med lokale fodboldklubber. I alt 25.000 kr.


Støtte til atleter
Flere atleter har opnået støtte til deres respektive satsninger i international eliteidræt.

BMX kørerne Magnus Dyhre og Victor Vestring har modtaget 20.000 kr. og 10.000 kr. målrettet henholdsvis OL satsning og landsholdsdeltagelse.
BPIs skytte Anna Nielsen har modtaget 20.000 kr. til hendes OL satsning i 2022, der bl.a. favner deltagelse ved en World Cup i Cairo tidlig på året.

Støtte til talenter
Der er også yngre sportstalenter, der har opnået støtte. Blandt dem sejlerne Annelie Jensen og Oscar Thule, der begge støttes med 10.000 kr. til international mesterskabsdeltagelse i foråret 2022.

Listen med klubber, atleter og talenter der har modtager støtte af Fredericia Idrætsfond i denne omgang kan ses her