Udskriv

LEGO

Jesper Toubøl er ny mand i Fredericia Eliteidræts bestyrelse. Jesper er i sit civile job tilknyttet LEGO koncernen som Vice President for Operations – Moulding Production at The LEGO Group.

Formand Søren Andersen siger: "Jesper kommer med erfaringer fra en række erhvervsprojekter i LEGO koncernen. Jesper har været en central aktør bag LEGO koncernens akademier for unge mennesker, der er gang med enten EUD eller EUX uddannelse - et akademi setup som nyder bred anerkendelse. De erfaringer ønsker Fredericia Eliteidræt at gøre brug af i indsatser i forhold til at udvikle attraktive ungemiljøer i eliteidræt i ungdomsuddannelse."

Jesper er bosiddende i Fredericia og er en del af den lokale idræt.  Han har bl.a. været en del af ledelsen i fodbold i Erritsø GIF ligesom han har børn, der selv er aktive i det lokale idrætsliv.

Jesper siger selv om sit kommende engagement i Fredericia Eliteidræt: "Jeg er utrolig stolt over at blive en del af Fredericia Eliteidræts bestyrelse og glæder mig til, sammen med den øvrige bestyrelse at arbejde med talent udviklingen omkring de attraktive idrætsmiljøer, vi har i Fredericia. I erhvervslivet er vi jo ofte meget inspireret fra idrætten og sporten på rigtige mange parametre, men i al beskedenhed håber jeg også at kunne give lidt inspiration den anden vej fra erhvervslivets arbejde med talentudvikling."