Udskriv

lektiecafe

Fredericia Eliteidræt afprøver frem mod sommerferien lektiecafé på opfordring fra unge sportsudøvere.

Der er tale om at kunne tilgå lektiehjælp på onsdage i tidsrummet fra kl. 15.00 -16.00.

Flere unge benytte sig allerede af tilbuddet, der fysisk er placeret i Fredericia Idrætscenters ”klubhus”.

Ungebyrådets repræsentant i Fredericia Eliteidræts bestyrelse Maya Garn fortæller:
"Det er hyggeligt at komme. Og det er rart for de unge at kunne få hjælp til særlige opgaver i skolen. Fredericia Eliteidræt har tilknyttet en træner fra Team Fysisk Træning, der samtidig er vikar på skolen og kender os unge."

Faciliteterne omkring klubhuset gør det samtidig muligt at ”hænge ud” før træning, hvad flere benytter sig af. Fredericia Eliteidræt tager før sommerferien sammen med de unge sportsudøvere stilling til, om lektiecafèen skal være blivende.