Udskriv

fei apr2025 1100 x 5505

Både Fredericia Gymnasium og EUC Lillebælt søger om at blive Team Danmark uddannelsespartnere for perioden 2026-2028. Senest har kun Fredericia Gymnasium haft partnerskabsaftale med Team Danmark i perioden 2023-2025. Men nu er EUC Lillebælt interesseret i at være med.

Formand i FEI Søren Andersen siger om de to ansøgninger, der er på vej til Team Danmark: ”Det vil være et yderligere løft til udviklingen af vores lokale talentmiljøer i Fredericia, hvis begge ungdomsuddannelser opnår Team Danmark godkendelse. Vi arbejder i hverdagen målrettet på at styrke elitesports udøveres muligheder for at opnå den bedst mulige adgang til at kombinere elitesport med en ungdomsuddannelse".

Der er tale om en satsning i FEI som gennem de seneste år også har ført flere initiativer med sig:

  1. Etablering af sport-uddannelseskoordinator funktionen i 2023 på alle ungdomsuddannelser,
  2. Faste undervisningsmoduler på ungdomsuddannelser i lifeskills for elitesportsudøvere i samarbejde med Team DK.
  3. Etablering af talentkoordinator netværk i 2023
  4. Samarbejde om elitesport udøveres helhedsplaner med lokale talent/eliteklubber via FEI talentkoordinatornetværk siden 2024

Lykkedes det både EUC Lillebælt og Fredericia Gymnasium at opnå en Team Danmark partnerskabsaftale, vil FEI kunne lægge yderligere til på de fælles dagsordener. Søren Andersen siger: ”Det vil selvfølgelig være oplagt at videreudvikle på bl.a. vores satninger på, at skabe bedre vilkår for elitesportsudøvere, der ønsker at kombinere eliteidræt med en erhvervsrettet uddannelse m.m.”