Udskriv

FEI juni2025 1100 x 5507 1100 x 550

Fredericia Eliteidræt har indgået samarbejdsaftale med FC Fredericia Akademi om at træne lokale talenter i pigefodbold i Fredericia Eliteidræts morgentræning. Der bliver tale om en 1 X 1 model, som betyder, at pigerne vil få fodboldtræning på programmet tirsdag morgen og fysisk træning på programmet på torsdage i den anden træning. Her indgår pigerne i et tværgående miljø i FEI med udøvere i mange forskellige individuelle sportsgrene.

Den kommende talentsatsning ligger helt i tråd med DBUs ønsker for tilgang til talentudvikling af de bedste fodboldpiger. Her er meldingen til Fredericia Eliteidræt fra DBUs side, at FEI meget gerne må forene drenge og piger i en fælles talenttræning fremover. 

Fredericia Eliteidræt ser frem til samarbejdet med FC Fredericia Akademi om opgaven. FC Fredericia Akademi har i forvejen ca. 30 drenge i morgentræning. Det vil være akademiet, der kommer til at skabe en model for pigernes fodboldtræning, som bl.a. får et særligt fokus på teknisk træning, hvor pigerne indgår i træning med drenge på 7-9 årgang.