Historien bagved – Andreas vej til OL
DEL 1:

Min baggrund
Jeg startede med triathlon i 2001 da jeg var 10 år. Sporten fangede mig relativt hurtigt og tog mere og mere af mit fokus. Triathlon blev min sport og fyldte mere og mere i det daglige. I starten var jeg især glad for træningen og udfordringen, som jeg fik med den. Jeg forsøgte hele tiden at være bedre end jeg havde været før og slå mine egne tider. Det gik for det meste godt og jeg forbedrede mig stille og roligt. Svømningen kom dog ikke så let for mig og jeg trænede hårdt for at forbedre mig. Stille og roligt forbedrede jeg min svømning, men det tog lang tid og de fleste jeg trænede med forbedrede sig langt hurtigere end jeg gjorde.

Juniortiden
Jeg opnåede ret hurtigt nogle fine resultater på nationalt plan og langsomt begyndte jeg at vende blikket mod resten af Europa. Som junior begyndte jeg at lave nogle fine resultater og få indblik i at  jeg havde potentialet til at nå langt med sporten.

Sport og/eller uddannelse
Da jeg blev senior flytte jeg hjemmefra og væk fra de trygge rammer i Fredericia. Jeg trænede med landsholdet i Farum, men overgangen til senior var svær. Jeg trænede hårdere end jeg nogensinde havde gjort før og forventede at resultaterne måtte komme derefter. Det gjorde de dog ikke lige med det samme og det havde jeg svært ved at håndtere. Både 2012 og 2013 blev nogle afbrudte år hvor jeg havde perioder, med overvejelser om, hvad jeg skulle med sporten og om jeg havde lyst til at fortsætte.
I efteråret 2013 flyttede jeg til Odense og startede jeg træningen op med Tri Team SDU og landsholdet, som var rykket til Odense. Derfor gik jeg ind til 2014 med målet om at komme på benene igen og forsøge at finde min vej at gøre tingene på. 2014 gik i det store hele godt og jeg fik leveret nogle gode resultater både internationalt og nationalt.

I KAMP FOR EN OL BILLET
Kvalifikationen til OL i triathlon starter allerede 2 år før selve OL. For at være helt ærlig så fyldte OL ikke specielt meget for mig i 2014. Jeg tror dybest set ikke at jeg tænkte så langt ud i fremtiden på dette tidspunkt. Mit fokus lå mere på den daglige træning og den kommende sæson. Det handlede for mig om først og fremmest at få lavet en hel sæson hvor jeg præsterede.

2015
2015 startede på den værst tænkelige måde. De første fire måneder i sæsonen var der ingenting der lykkedes for mig. Jeg styrtede, fik ondt i maven, blev disket og punkterede. Det var virkelig hårdt at bevare troen på at tingene nok skulle lykkedes og at jeg ville få hul igennem.
OL var på dette tidspunkt meget langt væk og det så virkelig svært ud. Mange af de drømme og tanker jeg havde haft om sæsonen var krakeleret og jeg var nødt til at finde nogle nye ting at fokusere på. Jeg lå langt nede på ranglisten, hvilket også betød at jeg ikke kunne køre de stævner, som jeg gerne ville. Jeg måtte tage et skridt ned i niveau og arbejde mig op derfra. Det var en hård periode, fordi jeg ikke følte, at jeg kunne omsætte min indsats i træningen til resultater. Samtidig viste jeg også godt, at hvis jeg ikke blev med at forsøge, så ville gennembruddet aldrig komme. Det krævede alle mine mentale ressourcer at blive ved og ikke miste troen på at tingene ville vende.

Det lykkedes heldigvis og jeg fik hul igennem og lavede mange gode resultater over en kort periode. Det var en fantastisk lettelse, og jeg var utrolig stolt af mig selv. Denne periode udviklede mig utroligt meget. Jeg viste overfor mig selv og omverdenen at jeg kunne komme igen efter en lang periode med modgang. I slutningen af 2015 kunne jeg se at der fortsat var liv i OL-håbet og for første gang begyndte det virkelig at fylde hos mig.

2016
Starten af 2016 handlede om at få sikret kvalifikationen. Jeg havde fem stævner hvor jeg skulle præstere. Jeg vidste at jeg skulle præstere og at der ikke var råd til at starte sæsonen på samme måde som i 2015. Det var et pres, men med baggrund i 2015 vidste jeg også at jeg var robust som aldrig før. Jeg følte at jeg hørte til og at jeg var blandt de 55 triathleter som fortjente at skulle til Rio. Det lykkedes mig at lave mine bedste resultater hidtil i både World Cuppen og i VM-serien (VM i triathlon afgøres over 9 stævner i løbet af sæsonen). Kvalifikationen var spændende helt indtil det sidste race, men det lykkedes mig heldigivs at kvalificere en plads til Danmark. Det afgørende race for mig var world cuppen i new zealand hvor jeg fik en 2. plads efter et perfekt race hvor tingene virkelig spillede sammen.

Jeg glæder mig
Det er fantastisk at være kommet så langt. Jeg er en mega sportsnørd og OL har altid været kæmpestort for mig.  Jeg elsker at følge med i alle disciplinerne og glæder mig til at være en del af et stærkt dansk hold. Jeg glæder mig så meget til at stå på startstregen (Copacabana – ikke det værste sted) og skulle repræsentere Fredericia, Danmark og triatlonsporten. Jeg er den sjette dansker (tredje herre) nogensinde, som skal med til OL i triatlon – det er stort. Der er så mange som har hjulpet mig undervejs. Der er så mange, som jeg har hentet inspiration og motivation fra. Nu er jeg #Allforrio og forberedelsen frem mod den 18. August er allerede i fuld gang.

Jeg vender tilbage inden afgang til Rio for at beskrive mine forberedelser indtil da.