12 talenttrænere fra de lokale eliteklubber, - der har deltagere med i morgentræningen eller i Talentcentret – mødtes for nylig med Thue Kvorning, Team Danmark i Fredericia Eliteidræts trænerforum.

Formålet var at blive klogere på styrketræning af atleter.

I løbet af de to timer kom trænere og instruktør vidt omkring – anbefalinger for styrketræning  til ung 7. klasses talent, og anbefalinger til atleten, der forlader Fredericia Eliteidræt efter 6 års talentforløb.

Der blev delt viden om bl.a. den nyeste viden omkring fysiske krav til håndboldspillere. Dertil kom relevant erfaringsudveksling. 

Thue Kvorning formåede at gøre komplicerede ting let forståelige, og der var bred enighed blandt trænerne om, at der er mere at komme efter i en ny dialog med Thue Kvorning for elitetrænerne.

Sejler Michael Hansen klar til sejladserne ved OL i Rio i Lazer Standard, der finder sted i dag mandag.
 
Læs om Michales oplevelser fra OL åbningen samt om de sidste forberedelser frem til start i dag.

Michael fortæller:

Fantastisk at se ilden blive tændt på Maracana
Så blev OL skudt i gang med et brag af en åbningsceremoni. Det var en vild oplevelse for mig at stå midt på Maracanã stadion og se den olympiske ild blive tændt. Samtidig et kæmpe motivationsboost. Nu glæder jeg mig virkelig til at komme i gang selv.

Jeg bor uden for den olympiske by
Jeg er kommet godt på plads i sejlerlandsholdets lejlighed, der ligger tæt på havnen. Vi bor ikke i den olympiske by, da det er mere end en times transport fra havnen. Til gengæld har vi et fantastisk setup med trænere, sportsmedicinsk team og kok omkring os.

Jeg kæmper med at lære vindforholdene at kende
Jeg føler mig klar og er tilfreds med mine forberedelser. Den sidste måneds træning har været en god blanding af konkurrence, sejltræning i Rio og fysisk træning.
En vigtig del af forberedelsen er at lære vind, bølge og strømforholdene i Rio at kende. Det er faktisk en ret svær opgave her i Rio. De små bjerge, der gør Rio til et fantastisk flot storby, giver samtidig os sejlere hovedpine - de skygger for vinden og gør den ustabil.

De sidste forberedelser
De sidste træningsdage er forløbet på samme måde, som vi altid forbereder os til store stævner. Samme rutine hver dag: morgentræning, morgenmad, arbejde på båden/fysisk træning, frokost, sejltræning, cooldown/behandling og aftensmad. Det er vigtigt at holde fast i de gode rutiner, selvom OL er et kæmpe cirkus fyldt med forstyrrende elementer.
Til OL får alle udleveret en laserjolle af organisationen. Der er altid små forskelle på både, master og sejl. Heldigvis føler jeg mig godt tilpas med det udstyr vi har fået.

Starten går mandag kl. 18.00 – jeg føler mig klarListen over ting jeg skulle have styr har været lang, men nu er der faktisk kun to punkter tilbage. Det første er kontrolmålingen af båden op til sejladserne.
Det sidste - og vigtigste punkt: At kæmpe med alt hvad jeg har, når første start går mandag kl. 18 dansk tid.
Jeg glæder mig helt vildt

Historien bagved – Andreas vej til OL
DEL 1:

Min baggrund
Jeg startede med triathlon i 2001 da jeg var 10 år. Sporten fangede mig relativt hurtigt og tog mere og mere af mit fokus. Triathlon blev min sport og fyldte mere og mere i det daglige. I starten var jeg især glad for træningen og udfordringen, som jeg fik med den. Jeg forsøgte hele tiden at være bedre end jeg havde været før og slå mine egne tider. Det gik for det meste godt og jeg forbedrede mig stille og roligt. Svømningen kom dog ikke så let for mig og jeg trænede hårdt for at forbedre mig. Stille og roligt forbedrede jeg min svømning, men det tog lang tid og de fleste jeg trænede med forbedrede sig langt hurtigere end jeg gjorde.

Juniortiden
Jeg opnåede ret hurtigt nogle fine resultater på nationalt plan og langsomt begyndte jeg at vende blikket mod resten af Europa. Som junior begyndte jeg at lave nogle fine resultater og få indblik i at  jeg havde potentialet til at nå langt med sporten.

Sport og/eller uddannelse
Da jeg blev senior flytte jeg hjemmefra og væk fra de trygge rammer i Fredericia. Jeg trænede med landsholdet i Farum, men overgangen til senior var svær. Jeg trænede hårdere end jeg nogensinde havde gjort før og forventede at resultaterne måtte komme derefter. Det gjorde de dog ikke lige med det samme og det havde jeg svært ved at håndtere. Både 2012 og 2013 blev nogle afbrudte år hvor jeg havde perioder, med overvejelser om, hvad jeg skulle med sporten og om jeg havde lyst til at fortsætte.
I efteråret 2013 flyttede jeg til Odense og startede jeg træningen op med Tri Team SDU og landsholdet, som var rykket til Odense. Derfor gik jeg ind til 2014 med målet om at komme på benene igen og forsøge at finde min vej at gøre tingene på. 2014 gik i det store hele godt og jeg fik leveret nogle gode resultater både internationalt og nationalt.

I KAMP FOR EN OL BILLET
Kvalifikationen til OL i triathlon starter allerede 2 år før selve OL. For at være helt ærlig så fyldte OL ikke specielt meget for mig i 2014. Jeg tror dybest set ikke at jeg tænkte så langt ud i fremtiden på dette tidspunkt. Mit fokus lå mere på den daglige træning og den kommende sæson. Det handlede for mig om først og fremmest at få lavet en hel sæson hvor jeg præsterede.

2015
2015 startede på den værst tænkelige måde. De første fire måneder i sæsonen var der ingenting der lykkedes for mig. Jeg styrtede, fik ondt i maven, blev disket og punkterede. Det var virkelig hårdt at bevare troen på at tingene nok skulle lykkedes og at jeg ville få hul igennem.
OL var på dette tidspunkt meget langt væk og det så virkelig svært ud. Mange af de drømme og tanker jeg havde haft om sæsonen var krakeleret og jeg var nødt til at finde nogle nye ting at fokusere på. Jeg lå langt nede på ranglisten, hvilket også betød at jeg ikke kunne køre de stævner, som jeg gerne ville. Jeg måtte tage et skridt ned i niveau og arbejde mig op derfra. Det var en hård periode, fordi jeg ikke følte, at jeg kunne omsætte min indsats i træningen til resultater. Samtidig viste jeg også godt, at hvis jeg ikke blev med at forsøge, så ville gennembruddet aldrig komme. Det krævede alle mine mentale ressourcer at blive ved og ikke miste troen på at tingene ville vende.

Det lykkedes heldigvis og jeg fik hul igennem og lavede mange gode resultater over en kort periode. Det var en fantastisk lettelse, og jeg var utrolig stolt af mig selv. Denne periode udviklede mig utroligt meget. Jeg viste overfor mig selv og omverdenen at jeg kunne komme igen efter en lang periode med modgang. I slutningen af 2015 kunne jeg se at der fortsat var liv i OL-håbet og for første gang begyndte det virkelig at fylde hos mig.

2016
Starten af 2016 handlede om at få sikret kvalifikationen. Jeg havde fem stævner hvor jeg skulle præstere. Jeg vidste at jeg skulle præstere og at der ikke var råd til at starte sæsonen på samme måde som i 2015. Det var et pres, men med baggrund i 2015 vidste jeg også at jeg var robust som aldrig før. Jeg følte at jeg hørte til og at jeg var blandt de 55 triathleter som fortjente at skulle til Rio. Det lykkedes mig at lave mine bedste resultater hidtil i både World Cuppen og i VM-serien (VM i triathlon afgøres over 9 stævner i løbet af sæsonen). Kvalifikationen var spændende helt indtil det sidste race, men det lykkedes mig heldigivs at kvalificere en plads til Danmark. Det afgørende race for mig var world cuppen i new zealand hvor jeg fik en 2. plads efter et perfekt race hvor tingene virkelig spillede sammen.

Jeg glæder mig
Det er fantastisk at være kommet så langt. Jeg er en mega sportsnørd og OL har altid været kæmpestort for mig.  Jeg elsker at følge med i alle disciplinerne og glæder mig til at være en del af et stærkt dansk hold. Jeg glæder mig så meget til at stå på startstregen (Copacabana – ikke det værste sted) og skulle repræsentere Fredericia, Danmark og triatlonsporten. Jeg er den sjette dansker (tredje herre) nogensinde, som skal med til OL i triatlon – det er stort. Der er så mange som har hjulpet mig undervejs. Der er så mange, som jeg har hentet inspiration og motivation fra. Nu er jeg #Allforrio og forberedelsen frem mod den 18. August er allerede i fuld gang.

Jeg vender tilbage inden afgang til Rio for at beskrive mine forberedelser indtil da.

ELITEATLETER UDVIKLER STÆRKE LEDERKOMPETENCER I DERES SPORTSLIGE KARRIERE, MENER JENS KLARSKOV, ADM. DIREKTØR I DANSK ERHVERV.

Der er ingen genveje til verdensklasse. Det kræver ambitioner, målrettethed og evne til at prioritere og arbejde stenhårdt. Der er flere paralleller mellem erhvervsledere og eliteatleter, og derfor mener Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhvervs, at erhvervslivet i fremtiden vil rekruttere erhvervsledere blandt de dygtigste atleter.

”Mange erhvervsledere har baggrund i f.eks. militæret eller spejderbevægelsen. Jeg tror på, at mange af fremtidens erhvervsledere i højere grad kommer fra eliteidrættens verden. Mange af de kompetencer, man tilegner sig som eliteatlet, er direkte overførbare til erhvervslivet, og derfor vil flere fremover opdage et stort rekrutteringspotentiale i eliteidrætten,” siger Jens Klarskov. Som eksempel nævner han evnen til at lede sig selv, evnen til at fejle og rejse sig igen og ikke mindst evnen til at analysere sig frem til og erkende egne begrænsninger.

”Hvis du vil være en dygtig atlet, er du nødt til at øve dig afsindig meget. Du er nødt til at være indstillet på at arbejde dedikeret, hårdt og være i stand til at samarbejde med andre, hvis du vil dygtiggøre dig og levere resultater. Det er kompetencer, der også er efterspurgte uden for sportens verden,” siger han.

NEDERLAG ER VEJEN FREM
Som eliteatlet jagter du konstant et højere niveau, og i den proces kommer du også til at lide en masse nederlag undervejs i processen, og dem skal du være i stand til at håndtere, hvis du vil udvikle dig. Men mange børn og unge skærmes i dag fra at opleve nederlag, mener Jens Klarskov. Når forældre ringer til universiteterne, fordi deres børn ikke bliver optaget på universitetet, er det et eksempel på, at nederlag er nærmest kirurgisk fjernet fra mange børn og unges vej til voksenlivet, forklarer han.
”Vi gør alt, hvad vi kan for, at børn og unge ikke lider nederlag i dag, men man skal engang i mellem mærke, at verden giver modstand. Eliteatleter møder konstant stor modstand og fejler utallige gange til træning og i konkurrence. Pernille Blume har f.eks. ikke altid været en stjerne, men hun har troet på sit projekt, og selv om ikke alle kan vinde guld som hende, kan man alligevel godt udvikle en vindermentalitet gennem sporten.”

DU KAN MERE, END DU TROR
Jens Klarskov er tidligere elitesvømmer, og han forklarer, at han som eliteatlet lærte, at kroppen er i stand til mere, end man tror. At kroppen kan presses langt ud over kanten, og du stadig kan præstere.

”Har man først prøvet at teste sin krop til det maksimale, bliver man mere tryg i ekstremt pressede situationer. Man får en anden opfattelse af, hvornår man er træt og må give op. Baseret på mine egne erfaringer som elitesvømmer er vi i stand til at yde mere, end man tror. Også selv om klokken er 16.30, og det er koldt udenfor, er det nødvendigt at gøre tingene færdige, hvis du vil indfri dine ambitioner og nå din målsætning. Den indstilling er nødvendig i eliteidræt, og hvis du vil have succes som erhvervsleder i både den offentlige sektor og i private virksomheder,” siger han.