- vi samler sport, erhverv og uddannelse i Fredericia Kommune

Klik her for at vise menu

Amalie Kiaer artikelbillede

 

Accept og forståelse fra de omgivende miljøer er helt afgørende

Amalie Kiær er skadet. Sportsligt betyder det mindre lige nu, hvor sæsonen er slut. Amalie fortæller: ”Der er lidt mere fritid i øjeblikket, hvor jeg er skadet. Det giver mig tid til at slappe af. Når jeg slapper af, så sidder jeg gerne og maler. Det har jeg ikke kunnet gøre
længe, hvor rokonkurrencerne har fyldt meget. Så det er dejligt."


Selv om Amalie er skadet kan hun fint gennemføre den fysiske træning, der er på programmet i Fredericia Eliteidræts morgentræning. Her indgår Amalie på Team Fysisk Træning på tirsdage og torsdage med 25 idrætstalenter fra bl.a. judo, vægtløftning, taekwondo,
tumbling, BMX, pigefodbold og roning. Amalie går i 2 G på Fredericia Gymnasium på en linje, der giver idrætstalenter fri til at passe deres talenttræning ved at friholde timer til undervisning, når træning pågår. Amalie forsøger at forene eliteidræt og ungdomsuddannelse i en hverdag, hvor der også skal være plads til familie og venner.


AMALIES UGESKEMA
Amalies vintertræningsprogram venter således på hende, mens hun er skadet. Programmet er lagt ind i hendes ugeskema, ligesom tiden til bl.a. skole, lektier og venner også er skemalagt, fordi det er nødvendigt, hvis Amalie skal nå det, hun gerne vil.


BEHOV FOR FLEKSIBEL TILGANG TIL LEKTIER
Det at forene skole og ungdomsuddannelse kan godt drille. Amalie fortæller: ”Jeg bruger vel i gennemsnit 15 timer pr uge på lektier. Afleveringer af større opgaver kommer ofte i perioder og der er mange af dem omkring karaktergivning. Det er ikke hensigtsmæssigt,
når jeg skal nå min træning. Men jeg kæmper altid for at aflevere alt til tiden, fordi, jeg gider ikke udsætte – for så hober det sig op, og det stresser mig for meget.”


Amalie har oplevet at få medspil fra gymnasiets side. ”Bl.a. da jeg skulle lave en større dansk-historie opgave i 1 G fik jeg den udsat på grund af EM i roning.”


MANGE TRÆNERE HAR INDFLYDELSE PÅ AMALIES HVERDAG
Amalies træning foregår primært i Odense Ro Klub. Cheftræneren hedder Johnny Bo og landstræner er Nils Henrik Stene. Begge har de ansvaret for den sportslige træning af Amalie. Mens landstræner Stene er med omkring Amalie ved EM og VM, er det i det daglige som regel kun Johnny Bo og de andre trænere i Odense, der har indflydelse på Amalies træning. Amalie gives mulighed for at gennemføre enkelte ro træningspas i Fredericia Roklub, hvor Amalie er medlem og har haft sin ungdomstid. Det sparer på tiden til transport.


Amalie har valgt sin storebror Christian til at lave hendes styrketræningsprogrammer, da han driver en virksomhed med speciale på det felt. Den fysiske træning koordineres med Fredericia Eliteidræts fysiske træner Boris Bjulver, bl.a. i de to ugentlig morgentræningspas i regi af Fredericia Eliteidræt. Der er således mange trænere i spil. Men det fungerer: ”Jeg er glad for mine trænere. Jeg føler, jeg kan tale med dem om alt - lige fra sport til skole."


DE OMGIVNE MILJØER ER VIGTIGE
Accept og forståelse fra det omgivende miljø er helt afgørende for at håndtere en presset hverdag. Tingene skal helst fungere uden for mange forstyrrelser.


Amalie har valgt at deltage i Fredericia Eliteidræts talentcenter på onsdage. Ikke fordi hun som sådan behøver mere træning – men fordi hun i talentcentret møder andre unge og på den måde er en del af et tværgående talentmiljø i hendes hverdag.


Amalie siger: "Det er dejligt at træne i Fredericia Eliteidræt, bl.a. fordi der er andre at træne med både til morgentræning og i talentcentret."


Jeg har også skabt nogle gode relationer til roere i Odense På gymnasiet er forståelsen blandt studerende dog ikke altid den samme." Amalie fortæller: ”Det kan være svært at vide, hvad de tænker om det. Dem der dyrker meget sport har god forståelse. Dem der ikke gør, synes det er irriterende, at jeg bruger meget tid på sport og ikke har så meget tid til dem. Løbende afbud og fravær til fælles aktiviteter på grund af ro træning har sat sig spor." Amalie siger: ”Det er ikke muligt for mig at prioritere sociale arrangementer så ofte, som jeg gerne vil."


Det betaler jeg en pris for synes jeg, i forhold til mine klassekammerater, når man som mig går glip af det sociale og fællesskabet. Jeg har kun været med til en ”Sermofest” på gymnasiet. Jeg savner det selvfølgelig meget. Jeg har altid haft brug for at være social. Følelsen af at mangle accept giver mig nogle gange lyst til at prioritere klassekammerater i stedet for træning for at blive accepteret mere. Det er en svær følelse.


AMALIE OVERVEJER AT GIVE FESTERNE MERE TID
Jeg tænker da på, at begynde at afsætte mere tid til festerne – planlægge det. Jeg tænker på at sætte tid af til det. For jeg er jo træt af at komme for sent til fest og altid at skulle gå tidlig hjem, fordi jeg skal træne næste dag. Så måske skal en fest fredag have lov
til at tage lidt af lørdagen nogle gange, griner Amalie.


DER KAN VÆRE LANGT TIL ODENSE OM VINTEREN
Om ikke så længe er Amalie igen skadesfri – og så begynder vintertræningen for alvor.


Den omfatter tre ugentlige ture i hverdagen til Odense, desuden fire træningspas på lørdage og søndage, der er blevet lagt til. Både lørdag og søndag er der dobbelttræningspas i Odense. Første træningspas kl. 9.00 og så igen kl. 16.30. Det giver lange weekender og reducerer tiden til at være sammen med familie og venner og at få lavet lektier.


Amalie siger: ”Jeg har lidt svært ved at se ideen i, at jeg skal til Odense hver weekend hele vinteren på den måde. Specielt hvis vi i nogen weekender ikke kan komme på vandet, så er der lang tid imellem træningspassene og så bruger jeg hele weekenden i Odense. Så hvis det er dårlig vejr kan jeg måske træne i Fredericia."


Jeg vil tage en snak med trænerne om at ændre mit træningsprogram, så det kan hænge lidt bedre sammen i vinteren. Det må kunne løses - ellers bliver det for hårdt, slutter Amalie.

Erhvervsnetværk

  • messec.png
  • cbc.jpg
  • logo_landinsp.jpg
  • jyske_bank.jpg
  • rent_jpeg_170px.jpg
  • rev_fredericia.jpg
  • byensgronttorv.jpg
  • fredericia_shipping.jpg
  • wetche.png
  • euc_lillebaelt.jpg
  • fagym.jpg
  • danskebank.jpg
  • scanview 2965.jpg
  • lho.jpg
  • kraft_biler.jpg
  • skjoldgaard.jpg
  • shippingdk.jpg
  • andresensvvs.jpg
  • logo_thg_saakorer.jpg
  • proffset.jpg
  • kentaur.jpg
  • ivs.png
  • sport24.jpg
  • sparnord_fa.jpg
  • ADP_Logo.jpg
  • fakommune.jpg
  • middelfartsparekasse.jpg
  • nordea.jpg
  • carlsberg danmark_rgb.jpg
  • mp_revision.png
  • 10ende.jpg
  • stark.jpg
  • floeejendomme.jpg
  • ibc-logo.jpg
  • broerup_sparekasse.jpg
  • cyanit.jpg
  • lindpro.jpg
  • ibc.jpg
  • handelsbanken_farve.jpg
  • teamdanmark.jpg
  • gf.jpg
  • trekantens_logo.jpg
  • danket.jpg
  • klinik_fysioterapi.jpg
  • fredericia_furniture.png
  • lokalavisen-fredericia-budstikken.png
  • fiberline.jpg