Morgentræning
Idrætstalenter har morgentræning på skoleskemaet tirsdag og torsdag fra kl. 7.30 til 9.30.
Det sker i og omkring Fredericia Idrætscenter, der ligger ved siden af Ullerup Bæk Skolen og i cykelafstand til de forskellige ungdomsuddannelser.
Morgentræning sker i samarbejde med lokale eliteidrætsklubber. De lokale klubber er FC Fredericia, Fredericia KF, Fredericia Svømmeklub, Fredericia Triatlon Team og FHK.
Fredericia Eliteidræt forstår træning af talenter og atleter i alle individuelle idrætsgrene – bortset fra svømning og triatlon). Det gør Team Fysisk Træning som tillige har ansvaret for at introducere alle udøvere til fysisk træning – herunder styrketræning.
Træning i talentcenter
Fredericia Eliteidræt har et tredje træningsvindue i talentcentret på onsdage mellem kl. 16.00 -19.00. Her indgår ca. 30 unge idrætstalenter og atleter. Typisk indgår talenter fra lokale idrætsklubber, der ikke kan tilgå morgentræning af forskellige grunde.
Det er Fredericia Eliteidræts Team Fysisk træning, der varetager træningen i talentcentret, der har fokus på forskellige former for fysisk træning, bl.a. løb, styrketræning, koordination, balance mm.
Samtidig faciliteter talentcentret tværgående foredrag og fælles spisning mellem udøvere.
Mange idrætsgrene repræsenteret
Der indgår i alt ca. 180 idrætstalenter. De kommer fra ca. 20 forskellige idrætsgrene. Der samarbejdes med mere end 30 idrætsklubber, som er repræsenteret med idrætsudøvere i alderen 13-20 år. Idrætsudøverne kommer fra forskellige idrætsgrene bl.a. golf, sejlads, judo, BMX, banecykling, håndbold, fodbold, svømning, triatlon, skydning, dans, atletik, taekwondo, redskabsgymnastik mm.
Talenter i skole
115 af idrætsudøverne går i talentklasser på Ullerup Bæk Skolen. Der er to spor fra 7- 9 årgang. Så er der ca. 40 unge årligt, der forener talenttræning med skole på en af byens ungdomsuddannelser eller 10 klasse skoler.