38 nye idrætstalenter optages i sportsklasserne på Ullerup Bæk Skolen med start til august. Der er tale om udøvere i 10 forskellige idrætsgrene, bl.a. svømning, triatlon, skydning, håndbold, fodbold, ridning, gymnastik og dans.
Blandt de nye idrætstalenter er der optaget 9 idrætsudøvere fra andre kommuner, bl.a. Nordfyn, Middelfart og Vejle Kommuner.
I alt 62 idrætsudøvere i alderen 13-15 år har søgt om optagelse og har været til prøvetræning hos samarbejdsklubber og idrættens specialforbund.