Peter Knudsen, vicerektor Fredericia Gymnasium fortæller: "Vi har i mange år arbejdet med at forbedre vores lokale idrætstalenters muligheder for at kombinere uddannelse og eliteidræt. Jeg opfatter godkendelsen som uddannelsespartner som en anerkendelse af dette arbejde" "Vi er glade for at kunne give atleter i Fredericia Eliteidræt plads i skemaet til morgentræning, supplerende undervisning ved sportsrelateret fravær og at kunne tilbyde styrketræningsfaciliteter af høj kvalitet. Vores eliteidrætskoordinator Boris Bjulver, der også er ansat i Fredericia Eliteidræt, har styrket kontakten mellem atlet, klub og gymnasiet. Vi skal fortsat udvikle vores samarbejde med atleterne og udnytte Fredericia Eliteidræts erfaringer med psykolog, kostvejleder, fysisk træning for atleterne i grundskolen. Jeg forventer, at et styrket samarbejde med Team Danmark kan hjælpe os i dette arbejde" siger Peter Knudsen og forsætter: ”Aftalen med Team Danmark sikrer, at atleter i Fredericia Eliteidræt for adgang til en række forløb omkring lifeskills, ligesom de også vil få sparring i forhold til de helhedsplaner, som samarbejdsklubber og Fredericia Eliteidræt har udviklet i 2021”.
Det er alt sammen forhold der også kan være med til at styrke relationen mellem lærere og sportstalenter i hverdagen." slutter Peter Knudsen.