Hvad betyder træner-forældre relationen for unge talenter
Med træneren i centrumsætter vi fokus på træner-forældre relationen i talentudvikling
Indflyvning
Forældreroller og begrebet ”sportsforældre” fylder mere og mere i dansk talentudvikling, og det øger kravene til relationen mellem træner og forældre. En relation som fortsat er overset i forskningen, til trods for, at den menes at have en afgørende betydning for en udøvers udvikling.
Mathilde Neesgaard er den første forsker, der undersøger træner-forældre relationen i en dansk sportskontekst og er ligeledes den eneste, der har undersøgt, hvilken betydning relationen har for udøverne. Hun tager udgangspunkt i den atletiske trekant, som anses som kernen i talentudvikling og zoomer ind på den oversete træner-forældre relation, således både trænere og forældre kan klædes på til komplementere hinanden i talentudviklingen.