En af Fredericia Eliteidrætskommunes samarbejdspartnere siden 2016 Slagelse Kommune skal ikke være med i eliteidrætskommunesamarbejdet efter 2024.
Team Danmark har truffet en beslutning om ikke at genforhandle en ny aftale med Slagelse Kommune, når den nuværende aftale udløber 31/12 2024. Team Danmark skriver i en pressemeddelelse, at beslutningen er truffet på baggrund af en ny strategi, hvor der er et særligt fokus på niveauet og potentialet i de prioriterede klubmiljøer i elitekommuneaftalerne.
Det betyder, at Team Danmark fremover har fokus på at indgå samarbejder med kommuner, hvor der som minimum er 3-5 prioriterede klubmiljøer, hvor der er en talentmasse og en kvalitet i talentarbejdet, der gør det sandsynligt, at der udvikles atleter til højeste internationale niveau ved EM, VM og OL i discipliner støttet af Team Danmark.