FEI samler traditionelt sportsklasserne i august til sæsonens første fælles morgensamling med fokus på, at talentmiljøerne på tværs af håndbold, fodbold, svømning og Team Fysisk Træning bliver introduceret for hinanden. Der bliver ved den lejlighed hilst på hinanden på tværs af sportsgrene og nye trænere bliver, der sat navn på. Trænere får samtidig formidlet om, hvad talenttræningen har fokus på i de enkelte sportsgrene.
Årets første træf d. 29. august var ingen undtagelse. Ved siden af tid til præsentationer af trænere og talenter, fik udøverne mulighed for at stifte bekendtskab med både yoga og skadesforebyggende øvelser, da instruktører i Team Fysisk Træning Maria Møller og Jesper Lundsgaard gennemførte inspirationstræninger for udøverne ved samlingen.
I alt 118 talenter går i sportsklasse på 7-9 årgang Ullerup Bæk Skolen og de har alle deres talenttræning om morgenen i og omkring Fredericia Idrætscenter, hvor samarbejdsklubber er ansvarlige for træningernes gennemførelse.