Fredericia Eliteidræt og Ullerup Bæk Skolen gennemfører i disse uger prøvetræning i 10 forskellige idrætsgrene. I alt 56 sportsudøvere har således søgt om optagelse på 7- 9 årgang med start til sommer.
Flest ansøgere er der i fodbold og håndbold men også i en række individuelle idrætsgrene er der en del ansøgere, bl.a. i svømning, judo, ridning og triatlon.
Ansøgerne er primært udøvere fra lokale sportsklubber, men der er også udøvere der kommer udenbyes fra bl.a. fra Odense Kommune, Middelfart og Vejle Kommuner. De ønsker alle, at være en del af talentmiljøerne i en række lokale samarbejdsklubber.
Prøvetræning i uge 5 og 6.
Samarbejdsklubber i Fredericia Eliteidræt og idrættens specialforbund samarbejder i uge 5 og 6 om at gennemføre prøvetræninger med henblik på at kunne give sportslige anbefalinger i forskellige idrætsgrene. Blandt de idrætsforbund, der indgår i udvælgelsen af lokale sportsudøvere, er bl.a. DanskHåndbold, Judo Danmark, Triatlon Danmark, Skydesport Danmark, Trænere fra eksterne talentmiljøer indgår desuden i bl.a. ridning, gymnastik, og dans m.fl.