- vi samler sport, erhverv og uddannelse i Fredericia Kommune

Klik her for at vise menu

sportsforaeldre

Helene Thomsen er mor til to drenge, der begge brænder for sport. Christian og Phillip er begge svømmere i Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF. Christian kombinerer eliteidræt med en ungdomsuddannelse på Fredericia Gymnasium, mens Phillip afprøver sit talent i talentklasse på Ullerup Bæk Skolen.

For begge drenge gør det sig gældende, at de har svømning på skoleskemaet på tirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 7.45 -9.30 sammen med klubkammeraterne.

Begge indgår de i det kommunale talentsetup i eliteidrætskommunen, der byder på morgentræningen i svømning, som en del af den samlede talentpakke, der også kombinerer eliteidræt med skolegang m.m.

Fra en rolle som forældre til at være sportsforældre
Helenes syn på forældrerollen har ændret sig markant siden først Christian for godt fire år siden og efterfølgende Phillip kom i talentklasse i sport på Ullerup Bæk Skolen.

”Jeg husker godt, da Christian blev optaget i talentklasse. Min indstilling var, at træning var godt, og at mere træning var mere godt. Ved at træne mere kunne han blive en bedre svømmer og vinde flere løb. På det tidspunkt var det også helt naturligt for mig at spørge Christian til, hvordan det var gået ham i de enkelte løb, når han kom hjem fra konkurrence. Hvad nummer blev du, slog du PR (rekord)? Det lå lidt mellem linjerne, at topplaceringer og gode tider i bassinet, var hvad det drejede sig om. Og det påvirkede selvfølgelig humøret lidt, når han kom hjem, om han havde vundet eller tabt”.

Fire år senere - om ikke før så undervejs – oplever Helene grundlæggende at have ændre sin tilgang til at have børn i eliteidræt.

”Mit fokus er et helt andet sted i dag, efter at jeg som forældre blev en del af den talentrejse, mine drenge er en del af i eliteidrætskommunen. Det er min erfaring gennem fire år, at Fredericia Eliteidræt interesserer sig mindre for udøveren Christian (og Phillip), men mere for menneskerne Christian og Phillip. Drengene skal have god hverdag, der hænger sammen med skole, sport, venner, fritidsjob, familie mm. De skal være en del af et attraktivt talentmiljø, hvor fokus er på, at de tilegner sig nogle værktøjer, så de trives i hverdagen med meget træning, som er en del af det at være eliteidrætsudøver."

Viden har været med til at flytte fokus
Fredericia Eliteidræt har fokus på forældre i eliteidræt som en del af talentmiljøet. Forældre kan deltage i en række workshops, der skal være med til at give forældre mere viden om at tilgå deres børns talentudvikling.

Helene siger: ”Min mand og jeg har prioriteret højt, at deltage i alle de workshops for forældre der er, som Fredericia Eliteidræt tilbyder – både mens Christian gik i talentklasse og nu igen – hvor Phillip går i talentklasse. Flere af dem har gjort kæmpe forskel for os i vores tilgang til vores børns idræt. Bl.a. workshoppen ”Sportsforældre” har været en øjenåbner i forhold til at kunne hjælpe drengene på den rigtige måde. Det slog næsten benene væk under mig at høre om, at for meget fokus på at vinde, kan tage sulten fra de unge, og at elitechefen i Dansk Cykel Union Morten Bennekou ville aflyse forbundets deltagelse ved ungdoms OL af samme grund.

I dag spørger jeg ikke mere til resultatet, når mine børn kommer hjem fra konkurrence. I stedet for taler vi om de ting, der er lykkes – som mine drenge har fokus på. Du kan kalde mig udviklingsorienteret frem for resultatfokuseret. Men sådan er det blevet. Det lyder enkelt – men behøves ikke være det altid.

Vi taler selvfølgelig også om kost og det at spise rigtigt. Man skal spise mere, når man træner mere. Ofte tror børnene jo, at de skal holde igen med mad for at blive mere fit, og at det kun er gulerødder, der duer. Men jeg har fået masser af viden om, at også hvidt brød kan gå og at en Nutellamad kan være helt fin, så længe det blot sker på de rigtige tidspunkter. Samtidig skal der spises mad 6-7 gange i døgnet - ikke blot tre hovedmåltider. Og mængden og indholdet på tallerken skal være forskelligt”. ”Jeg oplever i dag, at jeg meget bedre kan sætte ord på ordentligt mad og også tage dialogen med drengene om det. Det giver mig rigtig god mening, og skaber tryghed og tillidsfuld dialog om sportsernæring mellem os derhjemme, at jeg har haft disse forløb”

Fokus på at skabe en bedre balance i hverdagen for børnene
Helene oplever i dag sig selv balancerer imellem at være mor og så være organisator for sine børn i eliteidræt. En rolle hun selv har valgt til:
”Min mand og jeg prøver helt simpelt at gøre det nemmere for drengene i hverdagen. Selvom de lærer at strukturere deres hverdag, som til tider kan være meget stram, så er de stadigvæk teenagere. F.eks. spiser vi tit sent, for først efter sporten kan vi samles om måltidet og snakke sammen. Vi vasker tøj, og de smører sjældent selv madpakken, ligesom de bliver kørt til træning engang imellem, når de ønsker det. Kald mig bare for ”curlingmor”, men det handler for mig blot om, at vi har fundet ud af at bakke vores børn op i deres interesser - på en anden måde, end vi oprindeligt havde forestillet os.”

 

Talentllinjen og Fredericia Eliteidræt udvikler mennesker. Der er ikke kun fokus på resultater (boglige og sportslige). De skal nok komme. Men de udvikler hele mennesker, som både kender egne mål og egne grænser.
- Helene Thomsen

 

Talentklasser har gjort stor forskel for Christian og Phillips trivsel i elitesport

Helene er helt med på, at forældrene kun er èn part i forhold til at sikre børn og unges trivsel i eliteidræt. I hendes optik spiller talentklasserne på Ullerup Bæk Skolen således en helt central rolle i forhold til at sikre trivslen i talentmiljørne.

”Talentklasserne rummer et kæmpe frirum for de unge mennesker. Det er bl.a. her mine børn møder forståelse, for den interesse de har, der fylder meget af deres tid. Mine børn slapper af i de andre børns nærvær, som også dyrker meget sport. Og de inspirerer hinanden på tværs af idrætsgrene”. ”Mine drenge føler ikke, at de skal retfærdiggøre og sætte ord på, hvorfor fredag eftermiddag ikke kan foregå på Burger King, eller hvorfor det måske ikke giver mening med alkohol, når der nu er træning på skemaet eller konkurrencer dagen efter. Ikke at der behøves at være noget galt med at ville det, men forskellen består i, at hvis man er i talentklasserne i sport, opleves det som ok at vælge de andre ting fra”.

Ballast som sportsforældre gør det muligt at stille kritiske spørgsmål i skole, klub og til trænere
Helene oplever at sport bliver integreret i dagligdagen gennem klassekammerater, målrettet undervisning, workshops og Fredericia Eliteidræts morgentræning, hvis man går i talentklasse. Det gode miljø i talentklasserne kan derfor også være med til at undgå at hendes børn risikerer at brænde ud og miste lysten til sport, når klubberne skruer op for træningsmængden, som det sker i eliteidræt.

”Du kan godt lave en hurtig årgangssvømmer – det er blot et spørgsmål om at give ens svømmer nok vand-træning. Men det er ikke interessant synes jeg. Det er blevet meget mere interessant for mig, at se klubben udvikle en teknisk dygtig svømmer, der fortsætter som juniorsvømmer og seniorsvømmer”.

 

”Jeg har fundet ud af, at det er sportsglæden, der er drivkraften. Den skal der passes på ellers drukner de unge i krav og forventninger – egne og ikke mindst andres”
- Helene Thomsen

 

”Jeg synes derfor også, det er vigtigt at spørge ind til ting og også at stille kritiske spørgsmål til skole, sportsklub og trænerne. Det er blevet vigtigt for mig f.eks. at vide:

Hvornår er det mine drømme og ambitioner? Hvornår er det mit barns drømme og ambitioner, det handler om? Er de målbare resultater det vigtigste? Hvornår er det mit barn, og hvornår er det klubben, som sætter dagsordenen? Og sidst men ikke mindst – siges der et men praktiseres noget andet?

”Det hjælper mig således til at få en større forståelse for de unges hverdag og udfordringer, at jeg nu kan stille de spørgsmål”

Betydningen af gode klubtrænere
Helene er i den sammenhæng ikke sen til at rose de trænere, der har hendes egne børn i Fredericia Svømmeklub. ”For både Christian og Phillip har den sportslige anbefaling, om at søge ind som talent i Fredericia Eliteidræt taget udgangspunkt i deres træneres ønske om, at ville hjælpe mine drenge til, at blive bedre til at svømme og forfølge de drømme, som de selv har sat ord på. Mine børns elitekommunesatsning har således aldrig handlet om blot at være et tilbud, jeg selv skulle pille ned fra hylden. Det har handlet om trænere og en klub, der har villet give mine børn bedre vilkår, for at blive gode til det, de brænder for ved at placere dem i en større kontekst. Det sætter jeg stor pris på i dag”.

 

Erhvervsnetværk

  • wetche.png
  • logo_landinsp.jpg
  • kraft_biler.jpg
  • jyske_bank.jpg
  • kentaur.jpg
  • fredericia_shipping.jpg
  • fiberline.jpg
  • stark.jpg
  • ivs.png
  • shippingdk.jpg
  • cbc.jpg
  • teamdanmark.jpg
  • logo_thg_saakorer.jpg
  • sport24.jpg
  • euc_logo_2023.png
  • cyanit.jpg
  • middelfartsparekasse.jpg
  • gf.jpg
  • ibc.jpg
  • byensgronttorv.jpg
  • rev_fredericia.jpg
  • handelsbanken_farve.jpg
  • lho.jpg
  • rent_jpeg_170px.jpg
  • 10ende.jpg
  • fagym.jpg
  • mp_revision.png
  • fredericiagym2023.png
  • fakommune.jpg
  • lindpro.jpg
  • nordea.jpg
  • fredericia_furniture.png
  • danket.jpg
  • floeejendomme.jpg
  • scanview 2965.jpg
  • danskebank.jpg
  • skjoldgaard.jpg
  • messec.png
  • ibc-logo.jpg
  • andresensvvs.jpg
  • ADP_Logo.jpg
  • klinik_fysioterapi.jpg
  • trekantens_logo.jpg
  • ibc_logo_2023.png
  • broerup_sparekasse.jpg
  • euc_lillebaelt.jpg
  • lokalavisen-fredericia-budstikken.png
  • proffset.jpg
  • carlsberg danmark_rgb.jpg
  • sparnord_fa.jpg