Fra talent til elite – en vej med omveje. Læs historien om Cecilie Fløe

Fra ungdomsårene i Erritsø til livet som professionel fodboldspiller i Italien. Cecilie Fløe har taget en vej, der ikke nødvendigvis har været den mest lige – men som har ført hende hele vejen til Serie A og det danske landshold.

I dag spiller hun i Napoli, hvor hun lever af fodbolden, studerer ved siden af og samtidig jagter endnu større drømme.

En vej med omveje

Cecilie Fløe er vokset op i Erritsø og gik på Lyng Skole, inden hun senere blev en del af sportsklasserne hos Fredericia Eliteidræt (FEI). Her var hun en del af miljøet i to år sammen med blandt andre Natasja Blikker og Maria Fomsgaard. De tre spillede sammen i Erritsø GIF, inden holdet blev nedlagt, og turen gik videre til Middelfart lige inden 7. klasse.

Selvom Cecilie i dag er professionel fodboldspiller og landsholdsspiller, har hun aldrig været den spiller, der skilte sig mest ud som ungdomsspiller.

– Jeg har aldrig været den bedste i mine ungdomsår. Der har altid været nogen, der var bedre end mig, så jeg har hele tiden skullet kæmpe for det, fortæller hun.

Først i 2.g kom hun på ungdomslandsholdet, og netop dét er et vigtigt budskab for hende at give videre til unge spillere.

– Bare fordi man ikke er den bedste som ungdomsspiller eller ikke kommer på ungdomslandsholdet tidligt, betyder det ikke, at man ikke kan nå langt senere. Alle veje er forskellige. Nogle går direkte igennem systemet, mens andre skal tage nogle omveje. Det vigtigste er, at man bliver ved med at tro på sig selv og arbejde hårdt.

Tiden i Fredericia Eliteidræt

Hos FEI var Cecilie en del af sportsklassen, hvor fokus især var på den fysiske træning. Dengang var hun ikke nødvendigvis begejstret for, at der stod styrketræning på programmet i hendes morgentræning.

– Vi syntes måske nogle gange, det var lidt unfair, at drengene trænede fodbold i de ugentlige træningspas, mens vi havde fysiske træning begge gange. Men i dag er jeg virkelig glad for, at der blev lagt vægt på styrketræning hos pigerne. Det har haft stor betydning.
Cecilie peger især på, at den tidlige introduktion til fysisk træning har været med til at holde hende skadesfri gennem karrieren.
– Jeg fik et sundt forhold til styrketræning tidligt, og det føler jeg virkelig har gavnet mig senere i karrieren.

Samtidig husker hun miljøet i sportsklassen som noget helt særligt.

– Det var fedt at være omgivet af andre, som også havde ambitioner med deres sport. Man push’ede hinanden både sportsligt og i skolen. Det giver noget helt andet end at være den eneste i en almindelig klasse, der dyrker elitesport.

Fra Danmark til Italien

Efter et efterskoleophold i 9. klasse tog Cecilie et år på high school i USA, inden hun vendte hjem og spillede på ungdomsholdet i Odense. Kort tid efter rykkede hun op som seniorspiller, og siden er karrieren gået stærkt.

I dag spiller hun i Napoli i den italienske Serie A – og nyder livet i Syditalien.

– Jeg elsker Napoli. Byen har så meget historie og kultur, og folk er enormt åbne og venlige. Det er et helt særligt sted.

Hun beskriver det sydlige Italien som anderledes end resten af landet.

– Man siger lidt, at alt syd for Rom er sit eget. Det er måske lidt fattigere, men også mere kulturelt og charmerende. Der er meget familiekultur, og folk vil virkelig gerne snakke med én – også selvom man ikke altid forstår hinanden.

Napoli er samtidig en klub i udvikling, hvor interessen for kvindefodbold vokser hurtigt.

– Klubben er stadig relativt ny i Serie A, men der bliver skabt mere og mere opmærksomhed omkring kvindefodbolden, og man kan mærke, at fankulturen er ved at vokse.

Livet som fodboldspiller i Italien 

Hverdagen i Italien handler primært om fodbold. En typisk uge med kamp om lørdagen består af træning mandag til fredag hvor holdet er samlet fra omkring klokken 09.30 til 14.00. Ved udekampe rejser holdet dagen før hvor de overnatter på hotel.

Ved siden af fodbolden læser Cecilie også HA(mat.) på CBS som selvstudie.

– Jeg kan godt lide også at have noget andet end fodbold. Det giver en god balance i hverdagen.

Selvom livet i Italien er fyldt med oplevelser, følger der også afsavn med. Cecilie bor alene og savner indimellem familie og venner hjemme i Danmark.

– Det kan godt være hårdt ikke altid at kunne være med til fødselsdage eller bare ses spontant med vennerne. Men samtidig får jeg nogle oplevelser, som mange andre aldrig får. Det hjælper også på savnet.

Landsholdsdebut og store drømme

Cecilie fik debut på A-landsholdet i en EM-kvalifikationskamp mod Montenegro og har siden kæmpet sig tilbage i landsholdstruppen igen efter en periode ude.

Blandt andet var hun med i kampen mod Sverige, som var hendes sjette A-landskamp – i dag er hun oppe på syv landskampe.

Selvom hun forsøger at leve meget i nuet, er der stadig store drømme for fremtiden.

– Jeg drømmer om, at Danmark kvalificerer sig til VM i Brasilien i 2027, og at jeg er med der. Og så drømmer jeg selvfølgelig også om Champions League.

For Cecilie handler det dog ikke kun om niveau og prestige.

– Det vigtigste for mig er egentlig, at jeg er et sted, hvor jeg har det godt. Det er dér, jeg udvikler mig bedst.

Et forbillede med ydmyghed

Da Cecilie voksede op, var kvindefodbold sjældent noget, man kunne se i fjernsynet, og derfor havde hun heller ikke mange kvindelige forbilleder.

I stedet fandt hun inspiration i den sydkoreanske stjerne Son Heung-Min.

– Han giver altid alt, men virker samtidig enormt ydmyg og høflig. Det har jeg altid virkelig godt kunnet lide.