Elitesportsudøverens helhedsplan
En elitesportsudøver skal have en helhedsplan for sin eliteidrætsdyrkelse for at kunne indgå i Fredericia Eliteidræt. En helhedsplan udarbejdes i samarbejde mellem dels elitesportsudøver og dennes klub for den sportslige del, dels mellem sport/uddannelsesvejleder og elitesportsudøver for den uddannelsesmæssige del.
Elitesportsudøveren er i udgangspunktet ansvarlig for sin egen helhedsplan og forventes derfor at være udfarende på at få den lavet/godkendt til brug.
Helhedsplanen har følgende formål:
- Planen skal sikre at elitesportsudøveren får struktur på hverdagen, herunder får sat mål for indsatser i sport og uddannelse
- Planen skal sikre at elitesportsudøveren får adgang til FEIs supportfunktioner, mens de tager en ungdomsuddannelse.
- Planen skal være med til at sikre, at FEI lever op til Team Danmarks værdigrundlag, særligt at mennesket er i centrum for elitesatsningen.
Lokale eliteklubbers forpligtigelse
Lokale eliteidrætsklubber kan knytte klubbens talentkoordinator for samarbejde med Fredericia Eliteidræt til arbejdet med elitesportsudøveres helhedsplaner for den sportslige del.
Det kan også være udøverens pågældende klubtræner, der kobles på.
Opgaven er den samme. Det handler om at sikre, at der bliver fulgt op på elitesportsudøverens helhedsplan, herunder sat mål i en sportslig kontekst.
