Retningslinjer hvis du stopper
Talentudvikling:
Udøvere, der er optaget i sportsklasserne af Fredericia Eliteidræt og lokale samarbejdsklubber kan så længe de er motiverede til træning og udviklingsparate fastholde deres pladser i sportsklasserne.
Fravalg af eliteidræt
Hvis en sportsudøver vælger eliteidræt fra i løbet af 7-8 klasse, vil det være ensbetydende med et valg af ny linje og dermed også fravalg af sportsklassen til fordel for en klasse, der rummer elevens nye linje. Sportsudøvere, der af den ene eller anden grund stopper med eliteidræt i løbet af 9 klasse kan fortsætte skoleåret ud i sportsklassen af skolemæssige årsager.
Udøveren kan dog tages ud af den sportsspecifikke morgentræning efter nærmere aftale mellem FEI og eliteklub med ansvar for talenttræning.
Klubskifter
Udøvere der skifter klub undervejs men bevarer deres bopæl i Fredericia Kommune har ret til at fortsætte i den idrætsspecifikke morgentræning, hvis udøveren ved klubskifte fortsat indgår i et eliteidrætsmiljø i ny klub. Alternativt kan udøvere, der vælger at indgå i et eliteidrætsmiljø i anden klub, selv vælge at tilgå Fredericia Eliteidræts Team Fysisk Træning.