Rammer for elitesportsudøvere

Ungdomsuddannelser tilbyder fleksibel adgang til morgentræning i ungdomsuddannelse
Fredericia Eliteidræt og ungdomsuddannelserne har sammen fokus på at skabe rammer for elitetræning ved bl.a. at friholde timer på udvalgte linjer i ungdomsuddannelser, hvor træning kan foregå i skoletiden.

Som elitesportsudøver er der således adgang til talenttræning i Fredericia Eliteidræt på tirsdage og/eller torsdage i tidsrummet fra kl. 7.30-9.30. Tillige på onsdage i tidsrummet fra kl. 16.00-19.00. Al træning finder sted i og omkring Fredericia Idrætscenter.

På Fredericia Gymnasium (STX) friholdes timer to gange om ugen til morgentræning på to studieretninger – sundhedslinjen og den internationale linje. 

På IBC (HHX) friholdes timer til morgentræning på én studieretning én gang pr. uge. Det sker på studieretningen: ”Business & Law” på torsdage. 

På EUC Lillebælt (HTX) friholdes timer til morgentræning efter individuelle aftaler.

Hjælpeforanstaltninger
Elitesportsudøverens uddannelsesvalg behøves ikke spærre for adgang til morgentræning, så længe udøveren kan prioritere træning én gang ugentligt. Afhængig af ens situation er genlæsning af timer i spil. Der kan således tilkøbes ekstra undervisning efter nærmere aftale mellem ungdomsuddannelserne og Fredericia Eliteidræt.

10 klasse skoler giver fri til morgentræning
Fredericia Eliteidræt samarbejder med 10. klasses skoler om at friholde timer til talenttræning i skoletiden i de to morgentræningsmoduler på tirsdage og torsdage i det omfang, der er behov herfor.