Elitesportsudøver i ungdomsuddannelse

 

En elitesportsudøver er en udøver i alderen 16-20 år med kompetencer og færdigheder i en sportsgren, der sandsynliggør en langsigtet udvikling til senioratlet på højeste nationale niveau og/eller internationale niveau.

Som elitesportsudøver er der tale om at have eliteidrætten som en livsstil. Udøveren gør det derfor ikke alene. Der er brug for opbakning fra flere steder.

Sportslig setup: Elitesportsudøvere 16-20 år

Træningsvinduer
Fredericia Eliteidræt faciliterer talenttræning tre gange om ugen for elitesportsudøvere. Det sker på tirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 7.30 -9.30. Og det sker i FEIs talentcenter på onsdage i tidsrummet kl. 16.00 -19.00, hvor elitesportsudøvere kan indgå på tværs af sportsgrene.

Helhedsplan
En elitesportsudøver skal have en helhedsplan for sin eliteidræt godkendt, for at kunne opnå sportslig godkendelse i Fredericia Eliteidræt (FEI).

En helhedsplan udarbejdes i samarbejde med ens træner for den sportslige del – og af ens sport/uddannelsesvejleder for den uddannelsesmæssige del. Den godkendes af Fredericia Eliteidræt.

Supportfunktioner støtter op om elitesportsudøvere i hverdagen
Elitesportsudøvere har med en godkendt helhedsplan i hånden adgang til en række supportfunktioner ifm. deres talent/elitesatsning.

På det sportslige område er der adgang til følgende supportfunktioner:

  1. Sportspsykologisk konsultation – mental træner
  2. Fysisk træner
  3. Fysioterapeut
  4. Ernæringsvejleder.

Konsultation foregår i Fredericia Eliteidræt regi. FEI har tilknyttet en række eksperter på de forskellige områder, der alle indgår i hverdagens talentsetup.

Talentcenter

Fredericia Eliteidræt tilbyder unge adgang til et attraktivt talentmiljø i hverdagen, hvor elitesportsudøvere kan mødes på tværs af sportsgrene. Talentcentret holder åbent på onsdage mellem kl. 16.00 -19.00. Her indgår mellem 25-30 unge sportstalenter og atleter fra de lokale klubber.

Det er Fredericia Eliteidræts Team Fysisk træning, der varetager træningen i talentcentret. Der er fokus på forskellige former for fysisk træning, bl.a. løb, styrketræning, koordination, balance. Der er ofte tale om, at elitesportsudøvere indgår med egne træningsprogrammer og således supporteres i korrekt træning. Talentcentret arrangerer ofte tværgående foredrag og/eller fælles spisning for udøverne i talentcentret.

Man skal søge om optagelse for at kunne indgå i talentcentret. Henvendelse kan ske individuelt eller gennem klub.

Team Danmark: Sportslig godkendelse

Fredericia Eliteidræt opfordrer alle udøvere, der går på en gymnasial ungdomsuddannelse, til at søge om sportslig godkendelse hos Team Danmark.

Ordningen kan give udøveren yderligere fleksibilitet og muligheder i uddannelsesforløbet. Det er specialforbundene, som godkender udøverens Team Danmark-ansøgning.

Derudover giver en Team Danmark godkendelse også mulighed for at forlænge din ungdomsuddannelse med et år.

På nedenstående link kan finder du både ansøgningsformular og yderligere information om sportslig godkendelse hos Team Danmark.

Læs mere om sportslig godkendelse her ...

Sport 24
Bestilling af
Fredericia Eliteidræt tøj

Bestil her
15.01.2026
Hvad er den gode træner?

Ledelses og kommunikationsstile i fokus i trænerforum. Der er i foråret 2026 fokus på ”Den…

Læs mere ...
09.01.2026
Sportsklasser gør plads for talenttræning i skoletiden

Sportsklasser giver plads for talenttræning i skoletiden og så er det fedt at gå i…

Læs mere ...
19.12.2025
Datoer for talentudvælgelse til sportsklasser i 2026

Informationsmøde 7. jan. i Fredericia Idrætscenter.Fredericia Eliteidræt og Ullerup Bæk Skolen informerer om sportslig setup…

Læs mere ...
24.11.2025
Talentudvikling i fodbold for drenge – Optagelse til sportsklasser på 7-9 årgang

Kom til ”åbne træninger” hos FC Fredericia Akademi i 4. og 5. decemberFC Fredericia Akademi…

Læs mere ...