Idrætsskolen
Profil
Vi en idrætsskole, der samarbejder med Team Danmark og Fredericia Eliteidræt om talentudvikling i sport. Det betyder, at vi har sportsklasser i udskolingen, der kommer fra hele kommunen. Vi er en 6-sporet skole med ca. 410 elever.
Der er 2 sportsklasser pr. årgang. Eleverne har talenttræning to gange om ugen samt idrætsundervisning, hvor talenttræning indgår.
Undervisningen i sportsklasserne understøtter en helhedsorienteret udvikling, hvor både personlig og faglig udvikling prioriteres på linje med den sportslige udvikling. Eleverne afprøver deres talent gennem de tre år de går i udskolingen.
Udøvere i sportsklasserne skal opnå viden og kompetencer, der gør dem i stand til at tage aktivt del i deres sportslige, faglige og personlige udvikling. Vi vægter ydmyghed, ordentlighed, optimisme, samarbejde og vedholdenhed, hvilket kommer til udtryk i den daglige tilgang til undervisningen.
Team Danmark Atletuddannelsen består af undervisningsforløb inden for emnerne:
- Sportsernæring – der undervises i ernæring, både gennem teori og praksis
- Sportspsykologi/mental træning – workshops hvor eleverne reflekterer og arbejder med cases
- Life Skills, der arbejdes med klassekultur, strukturere en hverdag med sport og skole, medgang og modgang, målsætninger og værdier
- Skadesforebyggelse og basistræning – ligger i obligatorisk idræt
Forældrene er en del af talentrejsen
Ullerupbæk Skolen og Fredericia Eliteidræt involverer forældre til workshops fordelt hen over de 3 år, hvor der arbejdes med temaer indenfor atletuddannelsen.
Idræt og skadesforebyggelse
Der arbejdes med at koble morgentræning og idrætsundervisning fokus er på kvalitet i bevægelserne og skadesforebyggelse
Sportspsykologi
7. årg. ”At være sportsudøver” Forældre “Sportsforældre” 8. Årg. “Motivation og mål” 9. årg. Sportsudøver i med- og modgang – transition”
Ernæring - i teori og praksis
På alle årgange er der workshops, hvor der arbejdes praktisk og teoretisk med mad. Der afvikles desuden forældreworkshop på 7. og 9. årg.
Lifeskills elementer
Der arbejdes med:
Klassekultur, ugeskemaer, medgang og modgang, målsætning og hvordan vil du gerne ses?