Trænere og talenter præsenterede sig for hinanden i FEI
Talenter og trænere hilste på hinanden i fælles forum – samtidig med at atlet fortalte om sin vej til at blive god.
Fredericia Eliteidræt har traditionen tro alle udøvere og talenttrænere i morgentræning samlet til en fælles tværgående start, hvor trænere og sportsudøvere præsenterer sig for hinanden.
Talenter og trænere hilste på hinanden
De fire træningsmiljøer i håndbold, svømning, fysisk træning og fodbold havde på dagen valgt forskellige måder at introducere sig selv på.
Det gav plads til leg og øvelser for alle og ikke mindst mange grin.
Den fælles morgensamling blev også brugt til at introducere rammer og indhold i morgentræning i FEI. Således fortalte fysioterapeut Mathias Herlufsen om at anvende træningsdagbog som del af de skadesforebyggende træning.

Gæst fortalte som sin talentrejse
Som en del af den fælles træningssamling gav Mathias Brødsgaard, – atlet i triatlon – en fortælling om egen talentrejse, der startede med fodbold og håndbold i lokalsamfundet i Trelde – inden han som 17årig fandt vej ind i triatlonsporten og Fredericia Eliteidræts talentcenter, der i dag har gjort ham landsholdsaktuel i triatlon.
Mathias gav de unge sportstalenter råd med på vejen om, hvad der skal til for at blive god og bemærkede bl.a. at han jo havde prøvet mange sportsgrene af, inden han fandt sin passion for triatlon som 17årig.
Billederne fra den fælles morgensamling i FEI 3. september.
